Tilforordnet
Her finder du en introduktion til din rolle og dine opgaver som tilforordnet, samt praktiske informationer som forplejning og påklædning mm.

Som tilforordnet tager du aktivt del i demokratiet og giver borgerne en god oplevelse på valgdagen - Du er vigtig!
Din indsats hele dagen er afgørende for, at alt forløber korrekt, roligt og med god stemning.
Uden tilforordnede kan valg ikke gennemføres – du sikrer, at reglerne bliver fulgt med overblik, smil og godt humør.
Som tilforordnet skal du:
- Være minimum 18 år
- Have bopæl i Aarhus Kommune
- Have stemmeret
- Have et godt helbred og være til stede på valgstedet hele dagen (op til 18 timer)
Der er begrænsede muligheder for pauser og hvile, og du må ikke forlade valgstedet, før stemmerne er talt op og alt er afsluttet.
Dine opgaver
Du hjælper med at:
- Tage imod valgkort og registrere vælgere
- Udlevere stemmesedler
- Guide vælgere til og fra stemmerum
- Sørge for, at stemmesedlerne lægges korrekt i stemmeurnen
- Hjælpe vælgere, hvis de har spørgsmål eller behov for støtte
- Tælle stemmer op, når valgstedet lukker
Forberedelse
Læs mere om de enkelte opgaver og forbered dig på valgdagen her:
Din rolle og praktiske informationer
På hvert valgsted er der en valgstyrerformand og en valgsekretær samt fire valgstyrere. De har det overordnede ansvar og sørger for, at valget gennemføres korrekt og roligt.
Er du i tvivl om noget i løbet af dagen, kan du altid spørge dem.
Frivillige ved valg kaldes tilforordnede. Som tilforordnet hjælper du med at tage imod vælgere, udlevere stemmesedler og sikre, at alt forløber efter reglerne.
Valgstyrerne har ansvaret for afviklingen af valget på afstemningsstedet. På mange valgsteder udfører valgstyrerne de samme opgaver som de tilforordnede, men de har også det særlige ansvar for at underskrive, at både valghandlingen og optællingen er foregået korrekt.
På de større valgsteder møder der også stemmetællere ind om aftenen for at hjælpe med at tælle stemmerne op, når valgstedet lukker.
Som tilforordnet er du både en central del af det praktiske arbejde og en vigtig vært for vælgerne på valgdagen.
Du er med til at skabe en tryg, hjælpsom og imødekommende stemning. Det kan være alt fra at hilse venligt, vise vej til stemmeboksen, forklare proceduren roligt, hvis nogen er i tvivl, eller give en hjælpende hånd til dem, der har brug for ekstra støtte.
Samtidig er du med til at sikre, at valget foregår efter reglerne og i god ro og orden.
Valgdagen er lang og du kommer til at stå og bevæge dig meget.
Derfor er det vigtigt, at du er klædt behageligt.
- Vælg komfortabelt tøj, som du har det godt i en hel dag.
- Brug praktiske sko – og medbring gerne et ekstra par til at skifte med
Som tilforordnet er du en neutral repræsentant for demokratiet.
Du skal derfor fremstå upolitisk og neutral i din beklædning:
Undlad tøj, tasker eller tilbehør med politiske budskaber
Det gælder også velkendte symboler som fx verdensmålspin eller det ukrainske flag
Eksempler på, hvad du ikke må bære:
- T-shirt med teksten “Stem på X-parti”
- Badge med partilogo
- Kasket, jakke eller taske med politisk tilknytning
Du møder en time inden valgstedet åbner og bliver, til stemmerne er talt op og alt er afsluttet.
Vi sørger for vegetarisk forplejning i løbet af dagen. Vær opmærksom på, at der ikke tilbydes forskellige menuer eller kødretter.
Hvis du har særlige behov eller præferencer, er du meget velkommen til selv at medbringe mad.
Diæt er en godtgørelse, der udbetales som kompensation for din deltagelse.
Diæten skal indberettes som B-indkomst på selvangivelsen og du modtager diæt efter, som kan ses på aarhus.dk/valg
Dine opgaver på valgdagen
Når stemmesedlerne skal udleveres, skal vælgeren først registres i Valg-systemet - se hvordan her:
Som stemmemodtager hjælper du vælgerne med at finde en ledig stemmeboks.
Når vælgeren er færdig, skal du sikre, at stemmesedlen er foldet og lægges direkte i stemmeurnen af vælgeren selv.
Du holder øje med, at der kun er én vælger i stemmerummet ad gangen medmindre vælgeren har bedt om hjælp.
Samtidig sørger du for, at stemmeboksene er i orden og klar:
- Skiltene skal være intakte
- Blyanterne spidse
- I handicapstemmerummet skal der være både sort pen og lup
Hvis en vælger har brug for hjælp til at stemme, er det altid vælgeren selv, der bestemmer, hvem der skal hjælpe. Det kan være en person, de har med, eller en tilforordnet.
Hvis du hjælper som tilforordnet, skal du altid gøre det sammen med en kollega, så I er to til stede.
Hjælpen består alene i at udfylde eller folde stemmesedlen præcis, som vælgeren ønsker det.
Optæl stemmer når valgstedet lukker
Når valgstederne lukker, begynder det vigtige arbejde med at tælle stemmerne op.
I denne video viser vi, hvordan optællingen foregår – trin for trin:
Udover de almindelige stemmesedler skal brevstemmerne også tælles op.
De håndteres særskilt fra de almindelige stemmesedler. Se her hvordan:
Her kan du se hvilke afmærkninger der godkendes jf. Bkg. §1
Alle andre stemmesedler sorteres som tvivlsomme, til senere vurdering af bordholdslederen.